Foreningens aktiviteter

Foreningen “De Danske Hubertusriddere“afholder hen over året en række aktiviteter, der spænder fra flugt- og riffelskydningsaktiviteter og den årlige Belgienstur til jagtarrangementer og andre sociale arrangementer – herunder den årlige sommerudflugt.

Flugtskydning

I løbet af foråret afholdes en aften med flugtskydning og efterfølgende spisning og samvær.
Denne aktivitet har hidtil været afholdt på Nordjurs Flugtskydningscenter i Ørsted på Djursland.

Riffelskydning

Hjortebanen i Lejbølle danner rammen om vores riffelskydning, hvor vi kan indskyde vore rifler og træne på løbende hjort og vildsvin samt på rådyrskive.

Belgienstur

Foreningens store højdepunkt er turen til Belgien, som finder sted hvert år i weekenden efter Kristi Himmelfart.
Det er her vi mødes i St. Hubert, som er den europæiske hovedstad for vildt og natur, og stedet, hvor ceremonierne omkring optagelse og udnævnelser finder sted – altid omgivet af hornspil og efterfølgende festligheder i en international atmosfære.

Sommerudflugt

I starten af august holder foreningen en sommerudflugt, hvor vi tager til et spændende område i landet. Vi spiser vores frokost i det grønne og afslutter dagen med en middag på en kro i området.

Jagter

I løbet af efteråret har der i de senere år været mulighed for at deltage i en lejejagt efter fasaner og ænder på Langeland, en jagt af høj kvalitet til rimelige penge.

Vinterkomsammen

I løbet af vinteren – begyndelsen af foråret afholdes en Vinterkomsammen, hvor medlemmerne mødes på en kro eller et forsamlingshus, spiser en god middag og hygger sig i hinandens selskab.